Kjeld Livoni

Rejseleder

kjeld livoniGlobetrotter med bopæl i Nyborg, hvor også min nærmeste familie hører hjemme.

Gennem 10 år boede jeg i Sydney i Australien, hvor jeg drev mine egne virksomheder og hvor mine børn havde det meste af deres skolegang. Siden jeg boede dernede, har jeg været tilbage mange gange og rejst over stort set hele Australien.

Efter vi kom tilbage til Danmark arbejdede jeg i nogle år for det meste med internationale kunder, bosat i mange forskellige lande. I den periode var jeg så heldig at rejse ret meget uden for Danmarks grænser for at betjene mine kunder.

Jeg elsker at rejse og interesserer mig meget for forskellige landes historie og samfundsforhold.

Jeg har kørt Europa tyndt i autocamper, stået på ski i Norge, Sverige, Østrig og Frankrig, rejst til USA, Canada, Venezuela, Ægypten, Tyrkiet, Cypern, Thailand, Indonesien, Singapore og mange flere lande.

Desuden har jeg kørt rundt i lejede biler i Californien og Florida, det nordlige Thailand samt Australien. Samtidig har jeg benyttet lejligheden til at spille golf under fremmede himmelstrøg.

Jeg har de senere år været rejseleder og guide på ture til Australien, New Zealand og Hongkong samt mange europæiske lande. Det er min holdning, at min vigtigste funktion som rejseleder er at kunne skabe tryghed og en god atmosfære for gæsterne, samt at sikre at hver enkelt gæst får en uforglemmelig og positiv oplevelse.

Jeg har et ret godt kendskab til mange lande – til deres kultur, historie, geografi, arbejdsforhold, samt deres politiske- og sociale systemer.

Den viden nyder jeg at dele med mine gæster.




Kontakt os

Ryesgade 27, 8000 Århus C
86 20 45 20

Nyhedsbrev

Udfyld med navn og e-mailadresse for at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

 

Nyhedsbrevet udsendes i samarbejde med Australienrejser og Fijirejser.

grupperundrejser logo transparent

Ryesgade 27, 8000 Århus C
86 20 45 20
© Grupperundrejser
Design: Fandango
Rejsegarantifonden
iata graa
aussie specialist
Australienrejser
Fijirejser
STA Travel